Erhverhvelser

Fyns Kunstmuseums samling rækker tilbage til midten af 1700-tallet og denne samlingsprofil styrkes og udvikles løbende.

Kunsthistorie indsamler genstande inden for sine ansvarsområder, der er som følger:

1. Dansk kunst fra 1750 og fremefter

2. Kunst fra landsdelen

3. Det tredobbelte ansvarsområde afspejler udviklingen i dansk museumsvæsen. I sidste halvdel af

1800-tallet, hvor de første museer i provinsen blev grundlagt, sigtede man mod, at de få og spredt beliggende kunstsamlinger, der typisk var inkorporeret i kulturhistoriske museer, skulle være små udgaver af de offentlige, kongelige kunstsamlinger i København, det senere Statens Museum for Kunst. Hensigten hermed var, at befolkningerne i og omkring de store provinsbyer, hvor museernelå, i demokratiets navn skulle præsenteres for bredden i dansk kunst på deres hjemegn. Dengang var det kun et fåtal beskåret at tage på den ret bekostelige og langvarige rejse til hovedstaden for at stifte bekendtskab med billedkunsten.

Med tiden fik stadig flere provinsbyer eget museum, hvor kunstsamlingerne efterhånden løsrev sig og blev til selvstændige kunstmuseer. Sideløbende hermed var trafiknettet blevet udbygget og tillige blevet billigere at benytte. Derfor satsede man i midten af 1900tallet fra Kulturministeriets side på at få kunstmuseerne til at specialisere sig. Som følge heraf tog Fyns Stifts Kunstsamling, senere benævnt Fyns Stifts Kunstmuseum, opfordringen op og satsede på fynsk kunst. Det blev i høj grad til indsamling af den ældre fynske kunst repræsenteret ved værker af Jens Juel, Dankvart Dreyer, J.A. Jerichau og H.A. Brendekilde samt af værker af fynske kunstnere, der var en generation eller to yngre end Fynbomalerne, som jo i 1910 havde fået deres eget museum i Faaborg. Via ekstra statsligt tilskud til de kunstmuseer, de såkaldte ”landsdelsmuseer”, der gjorde noget ekstra ud af kunst fra egen landsdel, blev museerne stadig mere forskelligartede.I midten af 1970erne, hvor endnu flere kunstmuseer var blevet etableret, ønskede Kulturministeriet igen, at disse museer skulle specialisere sig yderligere. I denne forbindelse valgte Fyns Kunstmuseum, som kunstmuseet i Odense nu hed, at satse på konkret og konstruktiv kunst. Desværre må man i dag erkende, at det var lovlig sent at dyrke disse strømninger, der manifesterede sig fra midten af1930erne til midten af 1960erne. Mange af de bedste værker fra denne periode var allerede indsamletaf andre museer, mens resten gennemgående er for kostbar for museets beskedne indkøbsbudget. Nyerhvervelser har til formål dels at udfylde ”huller” i egen samling og dels at sikre tilgang af samtidskunst.

Med hensyn til førstnævnte sigter vi mod at forstærke samlingen, hvor den er bedst, både med hensyn til strømninger og enkeltkunstnere. Det vil sige inden for perioderne: guldalder, realisme og modernisme. Også den tidlige konkrete kunst har museets interesse. Dertil kommer ønsket om at holde sig opdateret med hensyn til den samtidskunst, som er beslægtet med tidligere klassicistiske strømninger. En erhvervelsespolitik for Fyns Kunstmuseum blev i 1996 udarbejdet og koordineret med kollegamuseer i 1995; det skete i regi af Statens Museumsnævn.

Samlet set sigter Enheden Kunsthistorie mod supplement inden for følgende perioder med nævnelse af særligt aktuelle kunstnere:

Rokoko: J. Hörner, Jens Juel
Guldalder: C.W. Eckersberg, Dankvart Dreyer
Historicisme: J.A. Jerichau, Elisabeth Jerichau Baumann, O.D. Ottesen
Realisme og symbolisme: H.A. Brendekilde, Julius Paulsen, L.A. Ring, Agnes Slott-Møller
Fynbomalerne: Poul S. Christiansen
Modernisme: Gerhard Henning, Karl Isakson, Svend Johansen, Karl Larsen, Jais Nielsen, Olaf Rude,
Axel Salto, Edvard Weie,
Konkret kunst/linien: Vilhelm Bjerke Petersen (psykofotografiske værker fra 1940erne), Franciska Clausen, Richard Mortensen
Konkret kunst/Linien II og 3: Ib Geertsen, Preben Hornung, Sonja Ferlov Mancoba, Albert Mertz, Richard Winther, Gunnar Aagaard Andersen
Abstrakt ekspressionisme: Arne Haugen Sørensen, Svend Wiig Hansen