H.C. Andersen og herregårdene

De danske herregårde fyldte en stor del af H.C. Andersens tilværelse. Når digteren ikke var på en af sine mange udenlandsrejser, opholdt han sig ofte flere dage eller uger på landets herregårde, og en del af dem besøgte han adskillige gange.

De danske herregårde fyldte en stor del af H.C. Andersens tilværelse. Når digteren ikke var på en af sine mange udenlandsrejser, opholdt han sig ofte flere dage eller uger på landets herregårde, og en del af dem besøgte han adskillige gange. Fx var H.C. Andersen 37 gange på Basnæs på Sjælland og 24 gange på Glorup på Fyn. I alt nåede H.C. Andersen at besøge ca. 50 herregårde, og sammenlagt har han tilbragt mere end fire år i de historiske og imposante bygninger.

H.C. Andersen havde flere indgange til besøgene på herregårdene. Gennem familien Collin, hvor digteren nærmest var blevet en søn af huset, blev han fx indført på Hofmansgave på Fyn og Nørager på Sjælland. Classens på Corselitze og Lerches på Lerchenborg var Københavnske bekendtskaber, og familien Stampe på Nysø, hvor H.C. Andersen opholdt sig flere gange, kendte familien Wulff i København, der havde åbnet deres hjem for den unge Andersen. Som digterens berømmelse tiltog åbnedes flere døre til landets herregårde.

Et godt eksempel på, hvordan H.C. Andersens dag forløber på en herregård, finder vi i en dagbogsoptegnelse fra 6. november 1845, hvor H.C. Andersen opholder sig på Glorup, sit foretrukne opholdssted på Fyn:  

”Hvorledes en Dag gaaer. Op Klokken 8 og drikker Kaffe, pudsler og skriver til Klokken 10, gaaer saa op gjennem den lange Alee ud af Laagen paa Markveien til Holuf Gaard, seer paa Beltet og vandrer tilbage, læser, ordner syer, og Klokken 12 Frokost med et Glasportviin, hviler saa lidt, gaaer derpaa, som før en Time, det er samme Vei og den forlænges ud til den anden Side; skriver, og læser til henimod fire, klæder sig paa og det er Middag fra fire til 5, nu kommer den kjedeligste Tid til Klokken 8; jeg sidder paa mit Kammer, gider intet bestille, ikke sove; een af Tjenerne blæser daarligt paa Fløite indøvende sig et Stykke, jeg tænker paa Fløitespilleren i Qvarantainen og har samme Følelse. Blæsten suser ude, Ilden i Kakkelovnen rumler, Maanen skinner ind. — Jeg vil ikke tænke paa dem Hjemme, saa længes jeg! — Nede fører jeg hele Conversationen fra 8 til 10; det rumler i Frøk: Ls Mave; Tjeneren der kalder Excellensen ud at nu er Forvalteren for at tale med ham, er den eneste Hvile; jeg seer efter Uhret, det synes slet ikke at gaae og naar det endelig slaaer, saa falde Slagene som gik de til Sørgemarsch. — Kl 10 op og en halv Time derefter i Seng.”

Der var dog også mere livlige dage på herregårdene med festlige sammenkomster og forskellig slags underholdning. I et brev til Edvard Collin 3. august 1832 skriver H.C. Andersen om et ophold på Hofmansgave:
”Paa Hofmansgave var jeg nogle Dage! det er elskelige Mennesker. Vi havde tusinde Løier! De kjender det nok. Een Dag lavede vi Kaffe paa Hals og krøbe paa Hænderne ud i Kattegattet, saa langt vi kunde komme, Herrer og Damer. Vi spillede ogsaa Comedie. Jeg var Rasmus Montanus.”

Endvidere blev der under mange af opholdene foretaget udflugter til omkringliggende herregårde. 

Herregårdene inspirerede H.C. Andersen til hans litterære produktion. Lykkesholm på Fyn inspirerede digteren til væsentlige dele af hans anden roman O.T. fra 1836, og i Kun en Spillemand fra 1837 er der en grundig skildring af Glorup set udefra – H.C. Andersen besøgte første gang Glorup i 1839. Inspirationen til eventyret ”Den lykkelige Familie” er hentet fra skræpperne, der groede i Glorups have, og på Gisselfeld på Sjælland fik digteren: ” Idee til »Historie om en And«, det hjalp lidt paa Humeuret.” (Dagbog 5. juli 1842). Det var den spæde begyndelse til hans mest berømte eventyr, ”Den grimme Ælling”.

Under Historisk Atlas kan du læse om H.C. Andersens ophold på 22 herregårde.

 

Litteratur:

Erik Lassen: H.C. Andersen og Herregaardene, Cicero, 1993.