Fakta om...

...Danefæ

er et gammelt dansk ord for "herreløst gods", som nævnes første gang i Christian den Femtes Danske Lov fra 1683. Men allerede Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241 siger, at herreløst gods tilhører Kongen, og i mere end 750 år har det i Danmark været lov, at nedgravede skatte og andre fund af bl.a. guld og sølv tilhører staten.

Læs mere her

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...de historiske samlinger på Odense Bys Museer

indeholder mere en 55.000 genstande? Heraf 85 manglebrætter! Læs mere om vores samlinger her.

 
 
Relaterede Nyheder
 

Ansvarsområde

Bevaringsfunktionen ved Odense Bys Museer arbejder med opgaver indenfor møbelkonservering, grafisk konservering og kulturhistorisk konservering. I øjeblikket er vi fem fastansatte konservatorer, en snedker og en specialarbejder. Ved specielle opgaver, som ligger uden for vores ekspertiseområder, ansættes der til tider yderligere personale, f.eks. med speciale indenfor maleri- og skulpturkonservering.
Konservatorerne arbejder med at sikre de mange genstande i Odense Bys Museers samlinger mod nedbrydning af forskellig art. Odense Bys Museer har et meget varieret genstandsmateriale, der strækker sig fra store landbrugsplove til H.C Andersens fine papirklip og eventyrmanuskripter. En lille del af museets samlinger er udstillet, mens resten findes på magasiner. Alle genstande har inden udstilling eller magasinering været gennem konservatorens hænder.

Konservatorens arbejde er meget forskelligartet; den ene dag arbejdes der som "flyttemand" eller "lagerforvalter". Den næste dag kan arbejdet foregå stillesiddende ved et mikroskop - noget der kræver meget stor fingerfærdighed og koncentration. Ofte må der udvikles nye konserveringsmetoder til de forskellige genstande, da der ikke er en endelig opskriftsbog for konservering. Desuden arbejder konservatoren med materialeanalyser, databaseregistrering, samt med pakning, montering og håndtering af genstande i forbindelse udstillinger og som kurer. Bevaringsfunktionen har også et tæt samarbejde med faginspektørerne inden for arkæologi, kunst- og historie. Vi råder og vejleder inspektørerne samtidig med, at vi får et fagligt input fra dem. Særlig ved opsætning og nedtagning af udstillinger bliver der arbejdet på tværs af alle afdelinger.

     
limning voks

Limning af voksfigur