Byvandring - Modernismens bygninger i Odense By

De progressive tendenser, der allerede fra begyndelsen af 1900-tallet havde vist sig især i Frankrig og Tyskland, i form af en arkitektur med funktionalitet, rene former og renset for symbolik, begyndte først at slå igennem i Danmark omkring 1930. Odense fik allerede i 1929 en af landets tidligste modernistiske villaer, som blev opført på Filosofgangen med Fritz Schlegel og Edvard Thomsen som arkitekter. Bygningen er nu nedrevet, men en lang række andre modernistiske bygninger opført i perioden fra 1930’erne til 1970’erne har sat et markant præg på byen.
I modsætning mange af de ældre bygninger er disse ikke beskyttet mod nedrivning i Kommuneplanen. Alligevel besidder mange af bygningerne store arkitektoniske kvaliteter.
Arkitekt Jan Bo Jensen viser rundt og fortæller om nogle af de mange fine eksempler på modernismens arkitektur i den indre by, arkitekterne og bygherrerne. Vi vil desuden se på enkelte bygninger fra perioden umiddelbart før, som leder frem mod modernismen.
Mødested: Ved Odense Domkirkes hovedingang,
Turleder: Arkitekt Jan Bo Jensen.
Gratis.
Dato
- 04. september 2012
kl.
18:30 -
20:00
Sted
Møntergården
Overgade 48
5000 Odense C
tirsdag til søndag kl. 10.00 - 16.00*
Voksne: 50 kr.
Grupper: 45 kr. (min. 10 personer)
Børn: (0-17 år inkl.) 0 kr.