Relaterede links
 
Fakta om...

...Gebis

indleveret til museet i begyndelsen af 1970erne i en lille hvid æske, hvorpå der står: H.C. Andersens desinficerede tænder, overmund. H.C. Andersen fik nyt hel-gebis i marts 1873 efter at have mistet sin sidste tand i januar samme år. Et af H.C. Andersens sidste eventyr, "Tante Tandpine", fra 1872 handler om både tandpine og gebis.  

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...Museet i sin samling har digterens skolæster, der måler 33 cm. Det svarer til en skostørrelse 47.

 
 
Relaterede Nyheder
 

Mennesket

H.C. Andersen var ca. 1,85 m høj - 25 cm højere end gennemsnittet af sine samtidige. Hans ydre skikkelse vakte opsigt og gjorde et kejtet og komisk indtryk på de fleste, men dette gjaldt dog kun det første indtryk. Udstillingen i rummet "Mennesket" giver dig et indtryk af digterens ydre og indre kendetegn og fortæller om digterens selvopfattelse såvel som hans venners opfattelse af ham.

H.C. Andersen fotograferet af Franz Hanfstaengl 1860

H.C. Andersen var ca. 1,85 m høj - 25 cm højere end gennemsnittet af sine samtidige. Den langlemmede høje mand, det karakteristiske hoved med de dybtsiddende øjne, de tunge øjenlåg og den store næse faldt ikke ind i rammerne for samtidens skønhedsideal. Han gjaldt for at være grim, aparte - ja, ligefrem frastødende - og hans ydre skikkelse vakte opsigt og gjorde et kejtet og komisk indtryk på de fleste. Dette gjaldt dog kun det første indtryk. De, der lærte digteren at kende på nærmere hold, fik et andet indtryk. De fandt hans ansigt levende og åndrigt, hans figur statelig og hans fremtræden elegant. 

 

 

H.C. Andersen 1:1 - fra udstillingsafsnittet "Mennesket"

I udstillingen, der behandler digteren som menneske, kan du sammenligne din egen højde og skostørrelse med digterens. Udstillingen giver et indtryk af, hvordan digteren så ud, hvilket udseende han selv bedst brød sig om, samt hvilke fotografier hans venner syntes lignede ham bedst. Du kan danne dig et indtryk af H.C. Andersen ved at kigge på de samtidige 3D fotografier i stereoskopiapparaterne. Også H. C. Andersens fysiske og psykiske tilstand behandles. To psykologiske selvportrætter, som H.C. Andersen skrev som aldrende mand giver et særligt indtryk af den store kunstner.

 

Stereoskoper i udstillingsafsnittet "Mennesket"