Forhistorien

100-året for H.C. Andersens fødsel blev fejret, som det sig hør og bør i Odense i 1905. Her var den store digter jo født og bosat til sit 14. år, her var han i 1867 blevet fejret som æresborger, og her var det første mindesmærke for digteren blev indmuret i gavlen på barndomshjemmet i anledning af hans 70-års fødselsdag. Men havde H.C. Andersen kunnet deltage i festivitasen i 1905, havde det nok været med blandede følelser. For et af de huse, der den dag var genstand for særlig opmærksomhed, var huset på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder - det hus, der i dag danner "hjørnestenen" i museet for vores store digter.

Æresborgerskabet i 1867 havde på en naturlig måde rejst spørgsmålet om, hvor i Odense bysbarnet var blevet født. Selv kunne han ikke - eller ville ikke - udpege fødestedet, men ifølge et udsagn fra den i 1861 afdøde stadsmusikant David Sivert var der tale om det nu så berømte hjørnehus. Denne oplysning kunne på ingen måde behage H.C. Andersen: Fødestedet lå midt i byens notorisk berygtede fattigkvarter, der skrev sig for 30% uægte-fødte børn. Da havde barndomshjemmet en langt mere passende beliggenhed en snes skridt fra byens mere repræsentable gadeanlæg, hvor embedsstanden havde til huse. H.C. Andersens ubehag over fødestedets lidet flatterende beliggenhed er forståelig nok. Kort efter sin 70-års fødselsdag i 1875 havde H.C. Andersen besøg af sin unge ven kunstmaleren Kristian Zarhtmann, og fra dennes erindringer stammer følgende passage:

" Han viste mig, hvorledes man i mindre Tegninger rundt på Væggen havde fortalt hans Liv. Pegede paa sit Fødehus. - "Ja der skal jeg være født", og arrigt "Jeg er ikke født i saadan en Rønne".