H.C. Andersens Barndomshjem

H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde
H.C. Andersen boede som dreng, i årene fra 1807 og til han rejste til København i 1819, sammen med sine forældre i Munkemøllestræde i Odense.
I dag er to små stuer indrettet som museum, hvoraf blot den ene af stuerne dannede rammen om Hans Christians barndom. Det lille museum, som åbnede i 1930, giver indtryk af hjemmets trange forhold og fortæller om en fattig tilværelse i det tidlige 1800-tals Odense. Udstillingen i barndomshjemmet er nyindrettet helt efter den beskrivelse, H.C. Andersen gav af lejligheden i sine selvbiografier.
I stuen ved siden af barndomshjemmet boede der på Andersens tid en børnerig handskemagerfamilie. Denne stue rummer en lille udstilling om barndomstidens Odenseminder, fortalt af digteren selv.

Skomagerværktøj i rekonstruktionen i H.C. Andersens Barndomshjem

Seng i rekonstruktionen i H.C. Andersens Barndomshjem
Læs overinspektør Ejnar Stig Askgaards artikel om barndomshjemmet
H.C. Andersens Barndomshjem
Munkemøllestræde 3-5
DK-5000 Odense C