Forskningens Døgn 2012. Himlens gåder. Mellem kunst og videnskab
I anledning af Forskningens Døgn inviterer Fyns Kunstmuseum den 19. april alle interesserede til en præsentation af to forskningsprojekter, der belyser den nære forbindelse mellem kunst og naturvidenskab.

Program torsdag den 19. april kl. 19 - 21
Kl. 19.00: Museet byder på et glas himmelsk boblevand.
Kl. 19.15: Overinspektør Gertrud Hvidberg-Hansen, der står bag forskningen og tilrettelæggelsen af den store udstilling HIMMELGÅDER. Dansk kunst og astronomi 1780-2012 vil fortælle om projektets tilblivelse og den forskning, der ligger bag.
Kl. 20.00: Seniorforsker Peter Stauning, DMI vil med afsæt i sin forskning i maleren Harald Moltkes nordlysbilleder præsentere sin nye og meget roste bog om emnet, udgivet af forlaget Epsilon.
Med det første foredrag får museets gæster en unik mulighed for få indsigt i arbejdet med at kortlægge sammenhængen mellem billedkunsten på den ene side og udviklingen i astronomien på en anden side, samt i arbejdet med at spore astronomiens betydning i forhold til andre kunstarter: musik, litteratur, musik mv. Desuden præsenteres tankerne om, hvordan forskning omsættes til kunstudstilling.
Aftenens andet foredrag omhandler en enkelt kunstner, Harald Moltke (1871-1960), der om nogen var en kunstner, der tjente naturvidenskaben. Peter Stauning vil lægge særlig vægt på nordlysekspeditionerne til Island og Finland i 1899/1900 og give et indblik i den historiske nordlysforskning, hvor Moltkes malerier havde en vigtig rolle som dokumentation af de fantastiske nordlys, der især kan opleves i de arktiske egne.
Harald Molktes nordlysbilleder tilhører DMI og er normalt ikke tilgængelige for publikum, så udstillingen HIMMELGÅDER er en enestående chance for at bese et udvalg af disse betagende værker.
Der vil også være lejlighed til at stille spørgsmål til foredragsholderne og se selve udstillingen.
Det er gratis at deltage, når entreen er betalt.
Forskningens Døgn på Flakhaven
Fredag 20.4. kl. 10 -18 & 21.4. kl. 10-15
Mød Fyns Kunstmuseum, når museet rykker ud af de vante rammer og deltager i Forskningens Døgn 2012 på Flakhaven for at præsenterer forskningsprojektet bag særudstillingen HIMMELGÅDER.
Hvor slutter universet? Hvornår stopper tiden? Hallo, er der nogen? På Fyns Kunstmuseums stand møder du kunstnerduoen Janum & Falkenberg, som med deres kunstneriske indslag refererer til museets til ’Himmelgåder.
Aktiviteten henvender sig til alle, simpelthen!
Se programmet på www.forsk.dk.
Dato
- 19. april 2012
kl.
19:00 -
21:00
Sted
Fyns Kunstmuseum
Jernbanegade 13
5000 Odense C
tirsdag til søndag kl. 10.00 - 16.00*