Børnenes Atelier
Trænger I til en kunstpause, så kig ind i Børnenes atelier, hvor I kan tegne og farve. Her finder I genstande fra et rigtigt kunstner atelier og masser af inspiration til selv at være kreativ.

Kig ind i Børnenes Atelier på 2. sal på Fyns Kunstmuseum. Her kan børn og deres voksne opleve nogle af de genstande, som man typisk finder i kunstnerens atelier: farvepigmenter, udstoppede dyr, gipser, fotografier, farveplancher og skitser, der alt sammen fortæller om, hvorfra kunstneren henter sin inspiration og hvilke arbejdsmetoder og teknikker kunstneren benytter sig af.
I vil også altid kunne finde farver og papir og masser af inspiration til selv at være kreativ.
Børnenes Atelier er altid åbent i museets åbningstid, så kig ind når du trænger til en kunstpause.