Fakta om...

...nye tider i Den Fynske Landsby

For tiden arbejder vi hårdt på at opdatere formidlingen i Landsbyens huse og gårde. I fremtiden skal hver af Landsbyens bygninger repræsentere et specifikt tidspunkt indenfor perioden 1800-1900.

Den nye formidling giver os mulighed for at vise den store udvikling, der skete i samfundet i 1800-tallet.

I det næste stykke tid vil vi komme til at arbejde med Tommerup Præstegård, der skal repræsentere tiden omkring 1900. Det betyder, at man på præstegården om føje tid vil kunne se en telefon på væggen, et badeværelse og datidens nyeste markredskaber i laden.

Vi håber vores gæster vil vise forståelse og have tålmodighed, hvis vi kommer til at larme og rode imens arbejdet foregår.

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...børn og unge under 18 år har fri entre til alle vores museer?

 
 
Relaterede Nyheder
 

Planlæg dit besøg i Den Fynske Landsby

Odense Bys Museer har samlet en række praktiske oplysninger, som du kan få brug for ved planlægningen af dit besøg i Den Fynske Landsby.

 

 

Når du kommer til Den Fynske Landsby, bydes du velkommen i Besøgscentret, som danner overgang mellem den moderne verden og frilandsmuseet.

Fra besøgscentrets balkon er der en fantastisk udsigt over den centrale del af landsbyen. Bygninger og landskab indgår i en helhed - ikke som én bestemt landsby, men som et eksempel på hvorledes der så ud på landet i de år, hvor H.C. Andersen og andre af Guldalderens store personligheder lod sig inspirere til digtning, maleri og tanker om demokrati og Grundlov. Her kan du få et overblik over Den Fynske Landsby, inden turen bevæger sig ind i historien.

Har du lyst til et kort historisk oprids, kan du via en film og udstilling blive forberedt på en sanselig oplevelse af en landsby på H.C. Andersens tid. Filmen vises i biografen og giver en kort introduktion til bygninger, landskab og menneskers liv på landet i 1800-tallet. I besøgscentrets underetage findes udstillingslokalet hvor udstillingen MODERNE TIDER? vises. En udstilling der skildre overgangen fra det gamle til det mere moderne samfund.

 

Besøgscentret er den seneste nybygning i Den Fynske Landsby og blev indviet af daværende kulturminister Brian Mikkelsen i sommeren 2005.

Tag en tur rundt i Den Fynske Landsby med Google Street View.