Om Den Fynske Landsby

Siden grundlæggelsen af Frilandsmuseet, Den Fynske Landsby, er der kommet en del bygninger til. Idag står museet for bevaring af en helhed hvor der både gennem bygninger, inventar, landskab, husdyr og levendehistorie samt nogle udstillinger formidles om 1800-tallets bondekultur.

Et frilandsmuseum
Et frilandsmuseum som Den Fynske Landsby er både en turistattraktion og en institution, som opsamler og formidler kulturhistorisk viden. Begge funktioner er vigtige i forhold til det, som sker på museet.
Frilandsmuseer har rødder tilbage i 1800-tallets store udstillinger - verdensudstillinger og nationale erhvervsudstillinger - samt kongelige kunstkamres raritetskabinetter.
En lokal arkitekt foreslog allerede i 1919 at etablere et landbygningsmuseum i Fruens Bøge, hvor museet ligger i dag, men ideen blev først realiseret i begyndelsen af 1940erne. I 1946 åbnede Den Fynske Landsby.

Bevaring
Formålet med Den Fynske Landsby var oprindelig at sikre 16- og 1700-tallets landbygninger for eftertiden. I midten af 1800-tallet var der omkring 15.000 landbrugsbedrifter med bindingsværksbygninger i den fynske region - heraf ca. 10.000 gårde. 100 år senere var antallet faldet til nogle få hundrede firlængede gårde. Langt de fleste var nemlig helt eller delvist blevet bygget op igen, med en grundmur. I 2004 er der knap 100 firlængede bindingsværksgårde bevaret i den fynske region.

Siden 1940 er 32 bygninger blevet genopført i Den Fynske Landsby. Man har forsøgt at efterligne de sluttede landsbyer, der er det typiske i den fynske region. Så vidt muligt er gårde og huse placeret i terræn, ved veje og efter verdenshjørner, som de lå originalt.

Man har forsøgt at repræsentere regionen bredt, således at der er bygninger både fra de forskellige egne af Fyn og fra de større øer. Det er lykkedes at sikre vigtige byggemåder for eftertiden: Enlængede gårde fra Ærø, firlængede bindingsværksgårde fra Fyn, sulebyggede gårde fra Vestfyn, samt en-, to- og trelængede husmandssteder. Den Fynske Landsby rummer i dag nogle af landets mest interessante landbygninger.

Men landbrugsbygninger er ikke nok, hvis man skal belyse landbosamfundets bygningskultur. Derfor rummer Den Fynske Landsby blandt andet også en præstegård, en vand- og en vindmølle, en skole, et hospital (alderdomshjem), en smedje, et (brand)sprøjtehus og en kro.
Ideen var oprindeligt at belyse 16- og 1700-tallets landbyggeskik, men nærmere nyere kildestudier har vist, at som bygningerne fremstår, repræsenterer de snarere 1800-tallet, altså H.C. Andersens tid. Læs mere i folderen Den Fynske Landsby - en landsby fra H.C. Andersens tid. 

Den Fynske Landsby afspejler overgangen fra landsbyfællesskab til selveje og 1800-tallets rivende udvikling. Derfor passer det også udmærket at have et teglværk i Landsbyen, idet teglværket symboliserer udviklingen fra det gamle bindingsværk til mursten og grundmur, som blev almindeligt i slutningen af 1800-tallet.

Besøgscentret
Seneste nye bygning er Besøgscentret fra 2005. Bygningen er en moderne bygning der danner overgang fra den moderne verden til frilandsmuseet. Her er det muligt at blive introduceret til Den Fynske Landsbys indhold og tid via film og permanente udstillinger.

 

Formidling
Siden åbningen i 1946 har Den Fynske Landsby udvidet sit felt. Kildestudier samt feltundersøgelser og opmålinger er en del af det forskningsmæssige arbejde, som museet beskæftiger sig med i afdækningen og formidlingen af kulturlandskabet og 1800-tallets historie. Ud over at være bygningsmuseum er museet nu også indsamler og formidler af bebyggelseshistorie, landbrugshistorie og socialhistorie. Talrige udstillingsgenstande belyser dette, bl.a. en række værksteder.

De store forandringer afspejler sig i det små: i indretningen af stuerne, i det tøj, man havde på, og i de redskaber og maskiner, man havde i laden - og det er denne udvikling vi ønsker at understrege i Den Fynske Landsby.

Som introduktion til 1800-tallet findes der I Besøgscenteret en kort film der fortæller om bygninger, landskab og menneskers liv på landet. I underetagen vises udstillingen MODERNE TIDER?- Fynske landbosamfund i 1800-tallet, hvor man gennem genstande, billeder og korte tekster hurtigt får en fornemmelse af de store forandringer 1900 tallet gennemgik. En anden udstilling er Bondeliv der viser livet på landet fra ca. 1800 til ca. 1900 ved hjælp af tableauer med legemsstore dukker samt plancheudstillinger i Vandmøllen og Hospitalet.

I landskabet mellem museets bygninger kan man følge dyrkningen af bymarken, møde husdyr af bevaringsværdige danske racer, se særlige kulturplanter samt finde eksempler på typiske fynske hegns- og digetyper. Endelig rummer Den Fynske Landsby eksempler på fynsk havekultur - både nytte- og prydhaver - og store mængder frugttræer af gamle, lokale sorter.

Gennem Levende Historie kan hverdagslivet i en 1800-tals landsby opleves. Dagligdagens arbejdsopgaver udføres af formidlere klædt i 1800-tals dragter. I Levende Historie laves mad på de de gamle komfurer, der arbejdes med træ i huggehuset, vaskes storvask og væves stof på den gamle væv. Nogle dage brygges der øl og smeden har travlt med at passe essen mens han former hestesko. Den levende formidling gør det nemmere at forestille sig hvordan de gamle bygninger engang har været fulde af liv.

Undervisning
En del af formidlingen er også målrettet undervisningen. Museet kan på andre måder end klasseundervisning danne en ramme for undervisningen. og give et indblik i historiske samfundsforhold eller menneskers daglige liv og vilkår i 1800-tallet. Museet byder på utallige tilgange, som lærer og elever kan tage udgangspunkt i. Udover at det 1900 århundrede beskrives, rummer museet også aspekter der peger mod den fjerne fortid samtidig med at en del genstande peger frem mod eller først blev endeligt udviklet i det 20. århundrede.

Sceneliv.

I det vestlige hjørne af Den Fynske Landsby ligger friluftsteatret som kan rumme ca. 2200 mennesker. De fleste frilandsmuseer i Nordeuropa fik anlagt et sådant amfiteater, med det formål at kunne samle en stor menneskeskare til kulturelle aktiviteter - oftest af national karakter. I årene efter krigen samledes tusinder af fynboer til "Alsang" i Den Fynske Landsbys Friluftsteater - en tradition som blev genoptaget med stor succes i 1990´erne. I sommeren 2005 blev området renoveret. Der blev bygget nye servicebygninger, med toiletter, teknik og kiosk og selve scenen fik en flot overdækning. Idag danner friluftsteatret ramme om skuespil, koncerter, folkedans og stævner af forskellig art, se kalender. Hvert år bliver der arrangeret koncerter med forskellige bands og siden 1964 har der i juli og august været opført dramatiserende udgaver af H.C. Andersens eventyr med børn.