Fakta om...

...Den Fynske Landsbys historie

Den Fynske Landsby åbnede første gang dørene for publikum i 1946. Dengang var der otte bygninger i landsbyen. Idag er der 26 bygningskomplekser.

Museet var tænkt som et bygningshistorisk museum med fokus på den gamle tids landbrugsbygninger i bindingsværk og med stråtag. Disse var i begyndelsen af 1900-tallet ved at forsvinde fra den fynske landskab, og man ønskede med Den Fynske Landsby at bevare erindringen om den gamle fynske landbyggeskik.

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...haverne er en vigtig del af Den Fynske Landsby?

Der hørte haver til næsten alle ejendomme i 1800-tallet. Haverne - først og fremmest kålgården - var en nødvendighed i det selvforsynende landbrug.

I Den Fynske Landsby kan du opleve både de rent praktiske haver - kålgården, abildgården og humlehaven - og de smukke haver til fornøjelse - prydhaven ved Fjelstedgården og Præstegårdens smukke have.

I Museumsbutikken kan du købe en haveguide, som fortæller hvad vi dyrker i de enkelte haver.

 
 
Relaterede Nyheder
 

Påske i Landsbyen

Atter fejres de gamle påsketraditioner i Den Fynske Landsby.

 

Efter en lang vinter er Den Fynske Landsby atter klar til at modtage gæster fra nær og fjern. I påskedagene kan museets gæster opleve årets første aktiviteter med Levende Historie og nyde de første forårstegn i frilandsmuseets smukke omgivelser. Vi tager fat på nogle af de gamle danske påsketraditioner.

Førhen så man med længsel frem til jævndøgn som varslede vårens komme. Dagene blev længere, solen blev varmere og alting begyndte at spire frem. Lam og kyllinger kom til verden, og børnene smed huer og halstørklæder, når de løb og legede mellem gårdene. Så var foråret kommet.

Længslen efter det spirende forår har ikke ændret sig – og i Den Fynske Landsby åbner vi op for en ny sæson i Påsken med masser af aktiviteter for hele familien. I de hyggelige omgivelser byder vi foråret velkommen, med påskestue, æggefarvning og børnelege. I Præstegårdskøkkenet laver kokkepigerne traditionen tro, skærtorsdagssuppe og andre retter, der hører 1800-tallet til.

Program i Påsken
5.4. - Skærtorsdag
Æggelege og musik
Der er åbent i smedjen
Bondekonen farver æg
Kokkepigerne byder indenfor
Bryggeren - om brød med øl og ølbrygning
Påskestue med kransebinding
Hestevognskørsel

6.4. - Langfredag
Æggelege
Uldkonerne spinder uld og strikker
Der er åbent i smedjen
Bondekonen farver æg
Kokkepigerne byder indenfor
Påskestue med kransebinding
Hestevognskørsel

7.4. ingen aktiviteter men Hestevognkørsel


8.4. - Påskedag
Æggelege
Der er åbent i Smedjen
Bondekonen farver æg
Kokkepigerne byder indenfor
Påskestue
Hestevognskørsel

9.4. - 2. Påskedag
Æggelege
Der er åbent i Smedjen
Bondekonen farver æg
Kokkepigerne byder indenfor
Påskestue med kransebinding
Hestevognskørsel

Æg, som løn og legetøj
I 1800-tallet var det en tradition, især på større gårde, at gårdkonen farvede æg. Æggene blev svøbt i klude, hvori der var lagt forskellige planter, der farvede og gav mønstre - f.eks. erantis eller vintergæk. Så blev de kogt i vand tilsat løgskaller, mos eller rødbeder. Mens de stadig var lune blev de gnedet med et stykke spæk, så de blev skinnende blanke. De smukt dekorerede æg var en del af tjenestefolkenes løn. En forkarl havde ret til ti af æggene, mens lillepigen kunne få fire. Ofte lå de til pynt i vindueskarmen, inden de blev spist.

Børnene fik også glæde af de farvede æg, som de trantede eller trillede ned af skråninger og hjemmelavede baner. Det gjaldt om at trille sit eget æg ind i de andres æg, som man så vandt - og spiste med lidt salt, man havde med i lommen. Børnene kunne også gå rundt på gårdene og synge for æg. Børnene sang en lille sang

Her staar jeg bag jer dør
I har vel set mig før
Her staar jeg bag jer væg
Og beder om paaskeæg

og fik så et dekoreret æg i kurven.

Vær selv med til at lege de gamle traditionelle ægge-lege. Prøv at trille eller trante æg, find de gemte æg eller prøv om du kan balancere med et æg på en horn-ske.

Påskemaden
Maden i påskedagene var præget af den just overståede faste, hvor maden var både ensformig og nøjsom, og af en vinter hvor et måltid ofte var grød eller kartofler med dyppelse. Så påskedagenes mad med nylagte æg har været luksusspiser, som både børn og voksne så frem til.
I Præstegårdens køkken vil kokkepigerne byde indenfor – og det er muligt at smage nogle af de traditionelle madretter, der blev serveret til Påske. Ofte var maden knyttet til varslet om et godt helbred (måske fordi det så var lettere at spise).

Skærtorsdag var det skik at spise Skærtorsdagssøbe eller -kål.

Det var en grøntkålsuppe der skulle indeholde ni slags grønt. Faldt påsken tidligt måtte man være opfindsom for at finde grønt nok, og der findes eksempler på ni-kålssuppe med både frisk græs, skvalderkål og brændenælder.

Ni-tallet er et magisk tal med beskyttende evner, og suppen sikrede én et godt helbred.

Langfredag var påskens mest triste dag, hvor man kom Jesu korsfæstelse i hu. Maden var derfor hverken festlig eller ekstravagant. De fleste steder blev der serveret rugmelsgrød med sirup, eller Langfredagsgrød som efter sigende holdt rygsmerter i ave.

 


Dato

  • 08. april 2012 - 09. april 2012 kl. 11:00 - 15:00

Sted

Den Fynske Landsby
Sejerskovvej 20
5260 Odense S

tirsdag til søndag, kl. 10.00 - 17.00*

Voksne: 60 kr.
Grupper: 55 kr. (min. 10 personer)
Børn: (0-17 år inkl.) 0 kr.