Blinde Anders' violin

Den 9. juni 2006 fik Odense Bys Museer overdraget et ægte klenodie til sine samlinger: den legendariske spillemand Blinde Anders' violin. Forbindelsen mellem Blinde Anders og Carl Nielsen er både velkendt og veldokumenteret. I korværket Fynsk Foraar har Carl Nielsen sat den blinde spillemand et varigt musikalsk minde med sangen af samme navn, lige såvel som han ved flere lejligheder - og med stor respekt - omtalte ham i sin erindringsbog Min fynske Barndom.

Det var igennem sin far, Niels "Maler" Jørgensen, at Carl Nielsen blev introduceret til Blinde Anders. Både Niels "Maler" og Blinde Anders var højagtede spillemænd i det midtfynske, og det var netop i deres selskab, at Carl Nielsen havde sin debut som musikant.  Forbindelsen mellem Blinde Anders og Carl Nielsen er både velkendt og veldokumenteret. I korværket Fynsk Foraar (1922) har Carl Nielsen sat den blinde spillemand et varigt musikalsk minde med sangen af samme navn, lige såvel som han ved flere lejligheder - og med stor respekt - omtalte ham i sin erindringsbog Min fynske Barndom (1927). Her hedder det bl.a.:

"Blinde Anders [...] var kendt over næsten hele Fyn. Han var virkelig noget af et Geni, ikke blot i musikalsk Henseende, men ogsaa som Deklamator og Fortæller. [...] Hans Dannelse og Viden var højt over den almindelige paa landet, og han havde, trods sin Blindhed, et saa ejendommeligt, halvt sarkastisk og dog meget vindende og levende Væsen, at Landbefolkningen ikke kunne faa Øjnene fra ham, saa snart han var til Stede; det mindste Ord, han sagde, kom ligesom fra en anden, interessantere Verden."

Efter sigende havde Blinde Anders' udseende en dragende effekt på sine omgivelser. Ifølge Carl Nielsen var hans ansigt "som et ovalt Spejl, der gengav alle Stemninger, der rørte sig i hans Sjæl". Foto: Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer, ca. 1870.

Blinde Anders' dåbsnavn var Anders Jacobsen. Han blev født den 12. september 1831 i Højby, hvor han voksede op sammen med sine forældre og søskende under yderst beskedne forhold i sognets fattighus. Hvorvidt Anders var blind fra fødslen, eller han først udviklede sit handicap i løbet af barneårene, står hen i det uvisse.
Til gengæld stod det allerede tidligt klart, at han havde evner udi musikken, og det var bl.a. på den baggrund, at han fra 1843 og fem år frem fik ophold på Blindeinstituttet i København, idet han her fik mulighed for at udvikle netop sit musikalske talent. Hjemvendt til Højby og Fyn påbegyndte Blinde Anders sin tilværelse som spillemand.
I midten af 1800-tallet var spillemandens primære opgave at levere dansemusik til enhver tænkelig sammenkomst, der blev holdt i de folkelige miljøer, eksempelvis bryllup, barsels- og rejsegilde, høstfest, fastelavn samt diverse baller. Ved en kongelig resolution af 25. maj 1800 var spillemandsgerningen blevet liberaliseret, hvilket medførte en opblomstring for hvervet, der kulminerede i årene umiddelbart forud for Carl Nielsens fødsel i 1865.
  
Hidtil havde folk på landet, der ønskede musik til en festlig lejlighed, skullet henvende sig til stadsmusikanten i den nærmeste købstad, idet det var hans privilegium at levere instrumentalmusik i købstaden og dens opland; men trods liberaliseringen var det dog de færreste spillemænd forundt primært at kunne ernære sig ved musikken, som Blinde Anders gjorde. Arbejdet som spillemand var som oftest en måde at supplere sin indtægt på, når der - som i Carl Nielsens familie - var mange munde at mætte. For at kunne forsørge sin kone og 12 børn arbejdede Carl Nielsens far - udover som spillemand - også som maler, danselærer, kollektør ved landbrugslotteriet og i perioder med forefaldende arbejde på gårdene.

På Nørre Lyndelse kirkegård ses endnu den mindesten, som venner i 1909 rejste for spillemanden Blinde Anders (1831-1904) og hans hustru. Foto: Jens Benoni Willumsen/Nr. Lyndelse Lokalhistorisk Arkiv, 2006. Copyright: Odense Bys Museer

I Danmark var de to vigtigste spillemandsinstrumenter violinen og klarinetten, og det var også netop disse instrumenter, som Blinde Anders primært diverterede med. Hans klarinet er endnu i privat eje, men hans violin hænger nu i udstillingen i Carl Nielsens Barndomshjem. Blinde Anders har transporteret violinen i en pose sammen med buen, hvilket har efterladt tydelige mærker på instrumentet. Endvidere kan slitage på violinens hals fortælle om Blinde Anders' personlige spillestil. Særlig det sidste er interessant, idet det er svært at danne sig et reelt indtryk af og ikke mindst dokumentere, hvordan spillemandsmusikken igennem tiderne har lydt.

Spillemændenes repertoire, der typisk bestod af folkemelodier, teatermusik, egne kompositioner blandet med tidens populære melodier fra såvel ind- som udland, blev som oftest spillet efter gehør, og selvom der er overleveret mange håndskrevne nodebøger, de såkaldte "spillemandsbøger", har noderne i mange tilfælde blot fungeret som støtte for hukommelsen og som en slags melodiskelet. Spillemanden satte sit eget individuelle præg på dette "skelet" ved hjælp af forsiringer og forskellige friheder, både hvad angår rytmik og melodik - musikalske præg, der i reglen var bestemt af såvel spillemandens tekniske evner som hans temperament og geografiske tilhørsforhold.
Blinde Anders' violin har tydelige slidmærker på violinens hals, men ikke udpræget på dens gribebræt, hvilket indikerer, at han ikke har flyttet sin hånd særlig meget, når han spillede - "gået i stilling" som det hedder i fagterminologien - men tværtimod har haft en ret statisk håndstilling. I videre forstand peger dette på, at hans tekniske niveau som violinist har været moderat. At det forholder sig sådan, reducerer ikke mindet om ham som musiker. Ud fra de overleverede vidnesbyrd - herunder Carl Nielsens - hersker der ingen tvivl om, at Blinde Anders var en særdeles populær musiker, der havde en enestående evne til at tryllebinde sit publikum.

På vegne af Gunnar Hounsgaard overrækker Poul Jensen Blinde Anders' violin til Ida-Marie Vorre i forbindelse med 50-års jubilæet i Carl Nielsens Barndomshjem. Copyright: Odense Bys Museer

Violinen er doneret til Odense Bys Museer af Gunnar Hounsgaard, som har haft den i eje siden 2. verdenskrig. Han arvede den efter sin morbror Jan Fjelking, der i sin tid havde fået overdraget instrumentet efter sin far Rasmus Nielsen, der var lærer i Sønder Nærå fra 1869-1914. De præcise omstændigheder omkring, hvordan Blinde Anders' violin er tilfaldet Rasmus Nielsen kendes ikke. Dog beretter Esther Fjelking, som er barnebarn af Rasmus Nielsen, at Blinde Anders og Niels "Maler" ofte kom i Rasmus Nielsens hjem, og at de endog overnattede her, når de havde spillet på egnen. Fundet af nogle spillemandsbøger (daterede henholdsvis 1861 og 1868) i Rasmus Nielsens dødsbo tyder på, at han selv havde dyrket spillemandsmusikken, mens han studerede ved Skårup Seminarium. Til gengæld kendes ingen vidnesbyrd om, at han skulle have fortsat denne aktivitet efter sin studietid. Flere husker dog synet af Rasmus Nielsen gående med sin violin og bue i hånden over gården til skolen, når der skulle være time, lige såvel som flere bekræfter, at denne violin er den samme som den, der tidligere havde tilhørt Blinde Anders.

Kilder:
Andersen, Tym: Spillemandsmusik fra Norden, Politikens Forlag, 1980
Jensen, Poul: Et ikke publiceret notat omhandlende Rasmus Nielsen, 1983
Larsen, Jørgen: Carl Nielsens Barndomshjem. Tekster til udstillingen, Odense Bys Museer, 1990
Nielsen, Carl: Min fynske Barndom, Martins forlag, 1927
Pedersen, Jens Ole Storm: Blinde Anders - en midtfynsk spillemand, Lokalhistorisk Nyt 38/Marts 1994, udgivet af Lokalhistorisk forening for Nr. Lyndelse sogn
Vorre, Ida-Marie: To gange fødselsdag - to gange violin, Fynske Minder, Odense Bys Museer, 2006