Arkæologi af hjertens lyst!
Særudstilling
Møntergården
26. marts 2011 - 26. juni 2011
Arkæologisk miniudstilling på Møntergården
I 1971 dannede en gruppe amatørarkæologer foreningen Harja, der gennem foredrag, ekskursioner og deltagelse i udgravninger skulle give arkæologisk interesserede fynboer mulighed for at udleve deres fascination af fortiden. I 2011 har Harja således 40-års jubilæum, og det fejres med en miniudstilling i Møntergårdens billetsalg.
Her fortælles om foreningens aktiviteter og der vises oldsager, som foreningens medlemmer har fundet i forbindelse med deres samarbejde med forskellige fynske museer. Blandt de udstillede genstande skal særligt fremhæves nogle enestående bronzeøsker og guldsmykker fra en detektorsøgning ved Voldtofte på Sydvestfyn samt et skelet af en ca. 1600 år gammel hund, som fremkom ved en udgravning i Seden nær Odense.
Udstillingen formidler, hvorledes amatører og professionelle arkæologer i nært og gensidigt frugtbart samarbejde har arbejdet på at fremdrage og formidle brudstykker af Fyns oldtid - aldeles af hjertens lyst!
Navnet Harja stammer fra en runeindskrift, der er indridset på en benkam, som i 1865 fandtes i Vimose nær Odense. Harja er antagelig navnet på kammens ejer, der har levet omkring 150 e.Kr. Læs mere om Harja.
Møntergården
Overgade 48, 5000 Odense C