Fakta om...

... bondestenalder

Omkring 3.900 f.Kr. ophørte jægerstenalderen og i stedet for det frie liv som jæger og samler bandt man sig nu til den samme plet jord fra vugge til grav og den efterfølgende bondestenalder begyndte. Bondestenalderen forløb frem til 1.700. f.Kr. Omkring dette tidspunkt var det nye metal, bronzen, dog almindelig kendt i datidens samfund.

Læs mere...

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...du kan gå på museum på nettet

Museets udstilling "Fine Fynske Fund" kan både opleves på museet og interaktivt på nettet. På nettet kan du også læse en introduktion til de øvrige udstillinger på museet Møntergården.

 
 
Relaterede Nyheder
 

Fra storhed til evig erindring

Særudstilling
Møntergården
23. marts 2010 - 30. maj 2010

Fra den 23. marts til 30. maj kan man på Møntergården få historien om to imponerende og ca. 5.500 år gamle langdysser, der blev udgravet nær Odense fra 2007-2009. Udstillingen fortæller om gravskik, forfaderkult og et bygningsmæssigt højdepunkt i Danmarks forhistorie.

Fra 2007-2009 udførte arkæologer fra Odense Bys Museer en kæmpe opgave med at udgrave og dokumentere to store og ca. 5.500 år gamle gravmonumenter - såkaldte langdysser.
Langdysserne var gravmonumenter bygget i sten, jord og træ, og de har været en fast og meget synlig del af det danske kulturlandskab lige siden opførelsen i bondestenalderen. Langdysserne fungerede som gravpladser, men blev også brugt som offerpladser.

Oldsager fundet ved dysserne

Det store materiale fra Ibjerg er netop nu ved at blive behandlet. Der gives med udstillingen for første gang mulighed for at høre nærmere om gravmonumenternes lange historie samt at se en lang række af de fine genstande, der i stenalderen blev nedlagt som gravgaver og offergaver.

Der er fri entré til mini-udstillingen, som kan ses i Møntergårdens reception. På Møntergården vises der året igennem mini-udstillinger fra aktuelle arkæologiske udgravninger på Fyn.

Yderligere information fås ved henvendelse til Jesper Hansen på 6551 4662 eller 2090 1325.

Møntergården
Overgade 48, Odense C

Åbent tirsdag til søndag kl. 10.00 - 16.00