I formernes verden - mere om udstillingen

Hældningskoefficient 1:2:3
1950. Olie på lærred. 130 x 97 cm. Statens Museum for Kunst
Kunstner: Gunnar Aagaard Andersen
At lave konkret kunst er mange ting. Der er ikke noget endegyldigt "konkret værk", for det er en undersøgelse af mulighederne for at lave kunst virkelig, lige nu og her foran beskueren, sammen med beskueren. For det er kunst der taler til sanseoplevelsen. F.eks. oplevelsen af former, der både er figur og grund på samme tid. Af mobiler, der bevæger sig og som vi bevæger os omkring, af farver, der synes tæt på og langt væk på samme tid. Film, der giver maleriet tid og bevægelse og meget mere. Udstillingen viser de mange måder at være konkret på. Kunsten var på denne tid eksperimenterende og levende, og hele tiden på vej mod nye horisonter.

I formernes verden
Denise René, 1951. Courtesy Denise René
I DYBDEN MED FLADEN

Dynamisk rum II
1950/1988. Olie på lærred opsat på træfiberplade. 91,8 x 115,8 cm. Statens Museum for Kunst.
Kunstner: Ib Geertsen
Den konkrete kunst eksperimenterede med maleriets muligheder i en dykken ind i formernes verden på fladen. Man undersøgte og afprøvede og forholdt sig til, hvordan mennesket opfatter farver og former. Hvordan vi skaber mening i det vi ser, eksempelvis ved at søge efter figurer vi kan kan genkende. Jean Dewasne og Ib Geertsen arbejdede med at modvirke figurdannelse. En form synes at komme os i møde, men har måske en kølig farve, som træder tilbage i billedet. Derved får billedet et dynamisk nærvær, hvor vi nok kan bruge en masse tid i billedet, men hvor det ikke fortæller en historie. Vi "glemmer" så at sige ikke, hvor vi er, men er hele tiden os selv og vores sanseverden sammen med kunsten.
EKSPERIMENTAL FILM
Den konkrete kunst er i dag mest kendt som malerier, men flere af kunstnerne arbejdede også med eksperimentalfilm. I dialogen mellem maleri, skulptur og film bliver det synligt, hvor eksperimenterende og undersøgende den konkrete kunst var. Man tænkte i nye baner og medier. F.eks. mente Richard Mortensen, at billedkunstnerne, der jo i forvejen var eksperter, når det kom til at arbejde med farver, havde et særligt potentiale i forhold til at lave farvefilm. Dialogen mellem maleri, film og farve satte han selv i gang i filmen "Det bevægelige maleri", som viser et bevægeligt maleri, som Mortensen lavede i 1944.
På udstillingen vises film af Richard Winther, Robert Jacobsen og den franske filmskaber Robert Breer, som Winther og Mortensen mødte i Paris.
BEVÆGELSE I KUNSTEN

Kassiopeia III
1958. Olie på krydsfinér. 57,6 x 38,9 cm. Statens Museum for Kunst
Kunstner: Victor Vasarely
Mortensen var ikke ene om at interessere sig for bevægelse i maleriet. Geertsen lavede mobiler, Vasarely lavede malerier, som syntes at flimre for vores øjne. Ideen om bevægelsen som en reel bevægelse, enten optisk eller kinetisk var endnu en måde at være konkret på. Man ville ikke afbilde en figur, der bevægede sig. Man ville lade kunsten selv være bevægelse.
I 1955 arrangerede Galerie Denise René udstillingen "Le Mouvement" om bevægelse i kunsten. Udstillingen var banebrydende ved at identificere bevægelsen i kunsten som et tema, som mange kunstnere i Europa arbejdede med. Publikum fik syn på sagen, men udstillingen var også til inspiration for kunstnerne selv.
KONKRET I VERDEN
Den konkrete kunst bliver til for øjnene af os. Den kræver, at vi går med ind i formernes verden og vandrer med vores blik og hjerne i maleriernes former og farver. Men denne nye "virkelige" kunst skulle også ud i verden. Mange af kunstnerne arbejdede med at få kunsten ud i det offentlige rum, f.eks. gennem farvelægning af byrum og bygninger, såsom Ib Geertsen, der havde en vision om at "farvepoetisere et lille land", og som med sin udsmykkede cykel opfordrer os til at bruge kunsten.

Cykel
1984. Fyns Kunstmuseum
Kunstner: Ib Geertsen