Arrangementer

Kunstrunden - "Et håndtryk"
28.10 kl. 14.00 - 15.00
Omvisning i særudstilling om Dansk-fransk avantgardekunst 1945-1970 ved samlingschef Anne Christiansen. Kom og vær med når kulturinstitutioner i Odense slår dørene op for Kunstrunden. Det er gratis at deltage, når entreen på 60 kr. er betalt.

Koncert på Spil Dansk Dagen
28. oktober kl. 15.00 - 16.00
Spil Dansk Dagen er dansk musiklivs årlige festdag, som løber af stablen på den sidste torsdag i oktober. Det er første gang, Fyns Kunstmuseum lægger lokaler til dette arrangement, hvor kompositioner af Jan-Inge Wijk opføres. Koncerten opføres af studerende fra Det Fynske Musikkonservatorium og Skuespilskolen samt af guitaristen Jørgen Bjørslev.
Det er gratis at deltage, når entreen på 60 kr. er betalt.

Folkeuniversitetet - Et håndtryk - dansk-fransk avantgardekunst 1945-1970
6.11 kl. 10.00 - 15.15
Gennem udstillingen "Et håndtryk" bringes Fyns Kunstmuseums samling af konkret kunst fra perioden 1945-1970 i dialog med samtidig fransk-europæisk avantgardekunst. Omdrejningspunktet for udstillingsprojektet er det berømte parisiske Galerie Denise René, der efter 2. verdenskrig blev den væsentligste drivkraft ikke bare i Paris', men også i Københavns samt i en lang række europæiske storbyers kunstliv. Dette vitale møde med den franske kunst fik stor betydning for udviklingen af den konkrete kunst i Danmark, og det er dette møde, de to samlinger på forskellig vis præsenterer på udstillingen. Udstillingen fokuserer især på den skelsættende periode 1940erne og 50erne, selv om udvalget af især de danske værker også illustrerer, at det var en tendens, der fik langvarig betydning og kom til at række ind i 1970- og 1980erne.

Bemærk: I prisen er inkluderet frokost, kaffe, kage og entré til museet.
Pris for medlemmer af Museumsklubben Fynske Minder (Odense Bys Museers museumsklub): 530 kr.

Holdnr. 10506-1
Tidspunkt: 6.11 kl. 10.00-15.15
Adresse: Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13, 5000 Odense C
Pris: kr. 575,-
Tilmeld dig her.

Kultureftermiddag
21.11 kl. 14.00 - 16.00
Kom til kultureftermiddag på Fyns Kunstmuseum og oplev kunst og musik i samspil! Omvisning og efterfølgende koncert ved studerende fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole under ledelse af professor Niels Ullner.
Kl. 14.00 omvisning i særudstillingen "Et håndtryk - Dansk-fransk avantgardekunst 1945-1970" ved samlingschef Anne Christiansen og kl. 15.00 koncert.