Relaterede links
 
Fakta om...

...Gebis

indleveret til museet i begyndelsen af 1970erne i en lille hvid æske, hvorpå der står: H.C. Andersens desinficerede tænder, overmund. H.C. Andersen fik nyt hel-gebis i marts 1873 efter at have mistet sin sidste tand i januar samme år. Et af H.C. Andersens sidste eventyr, "Tante Tandpine", fra 1872 handler om både tandpine og gebis.  

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...børn og unge under 18 år har fri entre til alle vores museer?

 
 
Relaterede Nyheder
 

Børns gækkebreve

Særudstilling
H.C. Andersens Barndomshjem og H.C. Andersens Hus
1. april 2009 - 4. maj 2009

Traditionen med at lave gækkebreve er helt enestående for Danmark. H.C. Andersens Hus udstiller i forbindelse med Påsken gækkebreve som skolebørn i Odense har lavet under vejledning af billedkunstner Sonia Brandes.

H.C. Andersens Hus udstiller gækkebreve som 4. klasse på Agedrup Skole, Tarup Skole, Skt. Hans Skole og Søhusskolen har lavet under vejledning af billedkunstner Sonia Brandes.

Hensigten med undervisningsforløbet såvel som med udstillingen er at sætte fokus på gækkebrevstraditionen, der er helt enestående for Danmark, og at styrke den fordybelse og kreative indsigt der opstår, når børn gives mulighed at klippe i papir med så kyndig en vejleder.

I H. C. Andersens Hus bliver de flotte resultater vist frem under samme tag som digterens egne fantastiske papirklip.

Undervisningsforløbet og udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Sonia Brandes, Odense Kommune og H.C. Andersens Hus.

Udstillingen åbnes onsdag den 1. april kl. 10 med en fernisering for børnene. Der vil være rig lejlighed til at beundre de mange fine og detaljerige klip i påskeferien.