Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890 - 1940

Særudstillingen Livslyst. Skønhed - Sundhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke

En bokser beundrer sin overarm, 1913. Marmor, h. 178 cm. Privateje

Kunstner: Thyra\r\nBoldsen

Når de statslige kampagner opfordrer os til at dyrke mere motion, til at spise sundere og grønnere mad, og når dommedagsbasunerne varsler miljøets og klimaets endeligt, hvis vi ikke snart ændrer vores livsførelse radikalt, er det vel et udtryk for det moderne samfunds problemer?

Nej, ikke hvis man vender blikket mod perioden 1890-1940, som netop er udgangspunktet for den første udstilling nogensinde om vitalisme i dansk kunst.

Særudstillingen Livslyst. Skønhed - Sundhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser netop den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at revitalisere hele kulturen, som mange oplevede som degenereret og stivnet i årene omkring år 1900.

 

Officerer ved det skaanske Dragonregiment i Ystad, 1906. Olie på lærred, 98 x 189 cm. Privateje

Kunstner: Oscar\r\nMatthiesen
Danserinde, 1920. Olie på træfiberplade, 125 x 92 cm. Fyns Kunstmuseum

Kunstner: Harald\r\nGiersing

 

Denne særlige vitalitet i billedkunsten kommer til udtryk gennem interessen for motiver fra sportens verden samt fra græsk antik og nordisk mytologi. Skildringer af moderne mennesker vidner om interessen for at pleje kroppen gennem motion, hygiejne og sund kost med det formål at opnå "en sund sjæl i et sundt legeme": Moderne mandlige atleter skildres som muskuløse helte, men også kvinderollen ændrer sig i perioden. Kvinden vises gerne i moderrollen som kilden til livet, men iscenesættes også som den moderne, frigjorte kvinde, der eksempelvis i bjergbestigerskens skikkelse bevæger sig frit i den store natur. Børnenes frie leg og ophold i den uspolerede natur er også yndede motiver i periodens kunst. Naturens helsebringende egenskaber dyrkes i form af landskabsmotiver og skildringer af sollys, og der opstår en forbindelse mellem det heroiske, livskraftige menneske og den storladne natur, hvor lysets kraft indgyder mennesket en ny sjælelig og legemelig sundhed. 
 

Langdistanceløber, 1928. Bronze, 15,5 x 7,5 x 4 cm. Carl Nielsen Museet

Kunstner: Anne\r\nMarie\r\nCarl-Nielsen

Interessen for sundhed, skønhed og styrke ses dog ikke kun inden for billedkunsten, men afspejles i kulturen helt bredt - fra sportens verden, hvor de Olympiske Lege blev genetableret i 1896 - efterfulgt af et voksende antal sportsklubber omkring år 1900, over kost, hygiejne og almen sundhedsfremme, fx interessen for den sunde kost og naturens helsebringende egenskaber samt Niels Finsens banebrydende forskning om lysets lægende egenskaber, til mange andre kunstneriske genrer som litteratur, musik, dans, arkitektur mv.

Kunstens nye motiver fremelskes således i samklang med den aktuelle samtid, men bygger også på den græske antik, der blev det vigtigste forbillede både for genskabelsen af en moderne levende kultur og for et moderne skønhedsideal, der betoner både den legemlige og den åndelige skønhed.

Disse (kunst)historiske perspektiver er samtidig en anledning til at se nærmere på forudsætningerne for den aktuelle dyrkelse af sundhed, samtidig med at vitalismen også i en lang række andre sammenhænge udgør et væsentligt fundament for den moderne kultur og de moderne livsformer.

Udstillingen viser en række kendte og mindre kendte kunstnere, blandt andre Johannes Bjerg, Thyra Boldsen, Folmer Bonnén, Anne Marie Carl-Nielsen, Jean Gauguin, Harald Giersing, Peter Hansen, Oluf Hartmann, Gerhard Henning, Viggo Jarl, Johannes Larsen, Oscar Matthiesen, Carl Mortensen, Knud Nellemose, Kai Nielsen, Gunnar A. Sadolin, Fritz Syberg, Rudolph Tegner og J.F. Willumsen.

Udstillingen er blevet til som et forskningsprojekt i samarbejde mellem Fyns Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum.

I tilknytning til udstillingen er der udgivet en rigt illustreret bog (460 sider) med bidrag af Lise Præstgaard Andersen, Hans Bonde, Anders Ehlers Dam, Luise Gomard, Anne Gregersen, Sven Halse, Gertrud Hvidberg-Hansen, Lill-Ann Körber, Anders V. Munch, Teresa Nielsen, Ole Nørlyng, Gertrud Oelsner, Susanne Thestrup Truelsen og Henrik Wivel.

Fyns Kunstmuseum
Jernbanegade 13
5000 Odense C