Fokus på de skandinaviske udvandreres efterkommere i dagens USA

Odense Bys Museer følger op på tidligere undersøgelser med et projekt, der sætter fokus på de skandinaviske efterkommere i USA i dag

Odense Bys Museer følger op på tidligere undersøgelser

Op mod 3 mio. danskere, svenskere og nordmænd er siden starten af 1800-tallet udvandret til USA. Til trods for den massive udvandring fra de skandinaviske lande ophørte i 1920'erne - og tallet siden kun har ligget på nogle få tusinde årligt - henviser i dag mere end 11 mio. amerikanere til deres skandinaviske herkomst. I 2005 publicerede museumschef Torben Grøngaard Jeppesen, værket "Danske i USA 1850-2000", der baseret på en meget omfattende gennemgang af immigrationslister, amerikanske folketællinger m.m. beskriver og analyserer de danske immigranters og deres børns liv og levemåde i det nye land.

Nu følges den historiske oversigt op med et projekt, der sætter fokus på de skandinaviske efterkommere i USA i dag. Målet er at få et langt dybere indblik i, hvorledes de danske, svenske og norske efterkommere lever og tænker, og hvorvidt der stadig kan spores træk tilbage til deres etniske oprindelse i levevis eller holdninger.

I løbet af det kommende år skal museumschef Torben Grøngaard Jeppesen gennemgå helt aktuelle statistiske oplysninger om de skandinaviske efterkommeres levevis indhentet fra amerikanske myndigheder, anvende omfattende sociologiske dataundersøgelser udarbejdet af amerikanske universiteter og gennemføre interviews blandt 3. og 4. generations skandinaver. De centrale mål i undersøgelsen er at kortlægge og analysere de sociologiske og økonomiske forhold hos de skandinaviske efterkommere og kombinere disse data med analyser af efterkommernes holdninger til politik, religion, raceforhold og aktuelle samfundsspørgsmål. Herved vil det være muligt at få en indgående forståelse af, hvor langt assimilationsprocessen er nået og til hvilke dele af det amerikanske samfund, de danske, norske og svenske efterkommere knytter sig. I undersøgelsen vil bl.a. indgå undersøgelser af, hvordan de skandinaviske efterkommere stemte ved præsidentvalget i november 2008.

Projektet skal resultere i en populærvidenskabelig bog, der rigt illustreret med fotos, kort, diagrammer og uddrag fra interviews tegner et billede af de skandinaviske efterkommere og besvarer spørgsmålet, om de stadig har træk fra deres etniske oprindelse eller er blevet fuldblods kerneamerikanere. Bogens udgivelse er planlagt til slutningen af 2009 med salg såvel i Skandinavien som i USA.

Augustinus Fonden har netop bevilget 100.000 kr. til rejser og ophold i forbindelse med projektets dataindsamling.

Orientering om Odense Bys Museers flerårige arbejde med udvandringen til USA fremgår forneden.

Nærmere oplysninger om projektet kan fås hos museumschef Torben Grøngaard Jeppesen, tlf. 6551 4600 (mobil 2090 1310) eller email: tgj@odense.dk.

 

Odense Bys Museers arbejde med udvandringen
Odense Bys Museer har gennem en længere årrække haft et forsknings- og formidlingsmæssigt fokus på de danske udvandrere i USA. I midten af 1990'erne påbegyndtes forberedelserne til den store særudstilling 'Danskerne på Prærien', der blev vist i 1997. Udstillingen fik allerede før åbningen stor offentlig interesse og såvel TV2, Danmarks Radio og flere dagbladsjournalister fulgte museumsfolkenes research og indsamling i USA. Ikke mindst påkaldte kopieringen i fuld størrelse af en dansk-amerikansk trækirke fra Nebraska betydelig opmærksomhed. Kopi-kirken er efter endt udstilling genanvendt i ombygget form som sommerhus på Langeland. Huset fik efter opførelsen Nykredits særlige byggepris.

Særudstillingen tiltrak mange gæster, og i kølvandet fulgte et utal af foredrag, forelæsninger og presseinterviews både i Danmark, i vore skandinaviske nabolande og i USA. For de to hovedkræfter bag udstillingen, museumschef Torben Grøngaard Jeppesen og overinspektør Karsten Kjer Michaelsen, der naturligvis begge normalt har rigeligt at gøre med henholdsvis at forestå ledelsen af Odense Bys Museer og det arkæologiske arbejde, gik emnet 'i blodet', og det har siden ført til en række publikationer. Først udkom bogen 'Danskerne på Prærien' (1997) med Karsten Kjer Michaelsen som forfatter. Herefter fulgte børnebogen 'Dannebrog - danske nybyggere' (1997). I 1999 udkom 'Peter S. Petersens erindringer - en kilde til den danske bosættelse i Dannebrog, Nebraska, 1871-1895'. Der er tale om en oversættelse, bearbejdning og udgivelse af et fantastisk manuskript, som blev fundet under forberedelserne til særudstillingen. I 1999 fik Torben Grøngaard Jeppesen et halvt års forskningsorlov til at bearbejde og skrive et mere omfattende, videnskabeligt arbejde om de tidlige danske kolonier i USA og i særdeleshed den store koloni Dannebrog i Nebraska. Resultatet blev bogen 'Dannebrog på den amerikanske prærie', der udkom såvel i en danske som en amerikansk udgave i 2000. I bogen følges som en rød tråd husmanden Lars Hannibal, der sammen med kone, børn og gamle far udvandrede fra Lolland i 1856. Efter deltagelse i borgerkrigen lagde han sammen med en række andre danske udvandrere i 1871 grunden til den store danske koloni Dannebrog, som få år efter skulle rumme over 1.000 danske nybyggere.

I 2001 udkom rapport fra seminaret 'Danskere og danskheden i USA', arrangeret af Odense Bys Museer, og der publiceredes en række artikler i danske, skandinaviske og amerikanske tidsskrifter og konferencerapporter. Fra 2001 til 2004 fulgte Torben Grøngaard Jeppesen op med et stort forskningsprojekt finansieret af Carlsbergfondet. Målet var at kortlægge og analysere de danske immigranter i USA, hvor de bosatte sig, hvad de lavede, hvordan de klarede sig økonomisk og socialt, og hvorledes det gik med integrationen. Undersøgelsen skulle ses som en pendant til dr.phil. Kristian Hvidts afhandling 'Flugten til Amerika', der havde sat fokus på udvandrernes baggrund, hvem var de, hvorfra i Danmark kom de, fra hvilke erhverv og med hvilken social baggrund? Fra 2003-2004 havde Torben Grøngaard Jeppesen et års forskningsophold i USA og var knyttet til University of Wisconsin som Fulbright Visiting Scholar. I denne periode bearbejdedes de hundredtusindvis af data om danske udvandrede, som i de foregående 2½ år var edb-registreret af 10-12 studenter ved læsning af amerikanske immigrations- og folketællingslister. Resultatet heraf udmøntede sig i afhandlingen 'Danske i USA 1850-2000', der udkom i 2005.

Serien af publikationer har ført til utroligt mange foredrag, forelæsninger og brug i undervisning i såvel folkeskole som gymnasium. Karsten Kjer Michaelsen er netop nu for Gyldendal ved at forberede en skolebog til 8. klassetrin om udvandringen. Der er bud efter foredrag fra alle dele af landet, og interessen blandt tilhørerne er stor, ikke mindst fordi mange familier har en historie om udvandrede familiemedlemmer. Den lette adgang til at rejse til USA gør, at brudte familiebånd i disse år genskabes, og at den generelle interesse for landet øges. Omkring 230.000 danskere rejser hvert år til USA, langt de fleste som turister. 

Et markant spørgsmål, der dukker op såvel ved foredrag som fra medierne, er hvordan de danske efterkommere klarer sig i dag, og om der stadig er særlige karakteristiske træk i bosted, levevis, ægteskab, uddannelse, erhverv eller holdning til politik og religion, der kan føres tilbage til de etniske rødder. Ligeledes spørges der til, om de danske efterkommere vedkender sig deres danske/skandinaviske baggrund i lige så høj grad, som andre nationale grupper? Med Torben Grøngaard Jeppesens nye projekt, "Etniske skandinaver eller kerneamerikanere?" er det målet at give svar på disse spørgsmål.

pressemed.