og som lovet vil jeg nu lægge oplægsholdernes Powerpoint shows, sammenskriv, links osv på nettet. Og som ekstra bonus får i billeder fra dagen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for deltagelse, og især for lysten til at deltage i debatten om kulturarv og museernes rolle i samfundet, om oplevelsesøkonomi og kommunikative forhold, og om fag faglighed og formidlingsfaglighed og samspillet mellem dem, os og hinanden.

Anna Karina Kjeldsen om "Strategisk kommunikation i den danske museumsverden" Rapporten kan downloades på www.asb.dk/article.aspx?pid=18461 eller www.museologi.au.dk/forskning/publikationer. Hvis I ønsker at købe en bogudgave, kan i Maile til jni@asb.dk.

Judy Hermansen om "Kulturarv som brandværdi?". Tjek www.brandbase.dk eller skriv til Judy på jhe@sdu.dk hvis du har spørgsmål. Judy har lavet et sammenskriv af sit oplæg. Se her: Judy.pdf (48,33 kb)

Gerd Madsen og Kasper Bøg om "Tværmedial museumsformidling" Powerpoint show kommer senere.

Anneken Appel Laursen om "Hvorfor Outreach skaber nye veje for museerne" Annekens Powerpoint show kan ses her: Anneken.pdf (5,54 mb) Tjek også http://politiken.dk/kultur/article675133.ece

Anne Høyby om "Når afsender og modtager har forskellig dagsorden" Se Annes Powerpoint show her: Anne.pdf (3,25 mb). Tjek ligeledes www.odensezoo.dk.

Paw Gadgaard og Rune Bugge Jensen om "Arkæologi som identitetsskaber". Se deres powerpoint shows her: Paw.pdf (12,00 mb), Rune.pdf (4,88 mb), tjek ligeledes www.voresby.com for byggeriet på carlsberggrunden som Paw refererede til, og www.odense.dk/mobil for mobilguiden som Rune talte om.

Endnu engang tak for en dejlig dag og på godt samarbejdsgensyn inden for den nærmeste fremtid.

KH Rikke

Odense Bys Museer proudly presents:

Seminar "Kulturarv som værdi – arkæologi som værdiskaber"

Den 22/9 2009 afholder Odense Bys Museer et heldagsseminar om kommunikation, branding og formidling af kulturarv.

De gennemgående temaer for seminar "Kulturarv som værdi - arkæologi som værdiskaber" er, hvorledes museerne, kommunerne og erhvervslivet via nye tiltag, og ved at indgå i nye samarbejdsrelationer aktivt kan positionere og anvende kulturarven som en samfundsmæssig ressource til gavn for alle. Museerne må, hvis kulturarv skal repostioneres som et uundgåligt aktiv, indgå i nye omverdensrelationer, tænke strategisk omkring kommunikation, aktivt påvirke den samfundsmæssige dagsorden, samt proaktivt formidle, brande og markedsføre kulturarven.

Til at sætte ovenstående problemstillinger i perspektiv, og til at give en indføring i forskellige formidlings og kommunikationsteorier, er inviteret en række foredragsholdere. Mennesker, der hver dag arbejder med kommunikation, marketing, branding, formidling og kommunal planlægning kommer og giver deres bud på hvordan museerne kan håndtere nutidens krav til fremtidens museer.

Se http://museum.odense.dk/viden-om/arkaeologi/seminar.aspx for program og tilmelding

Det er vores ønske at indbydelsen når ud til alle der kunne have lyst til at deltage, så spred endelig budskabet til andre der kunne have interesse i et seminar med ovenstående temaer.

Hvad bloggen angår, så ligger den lidt stille de næste tre uger. Jeg drøner ud i det danske sommerland, og lader op til en ny tørn i kulturarvens tjeneste.

 Rigtig god sommer til alle ønskes i af Rikke

.....finder man ofte ved domkirken i Maribo, hvor jeg var til navngivningsfest i weekenden. Domkirken var engang det centrale element i Birgittinernonnernes og munkenes klosterliv. Idag er kun ruinerne af søstergården nordvest for kirken bevaret.

Ruineren bruges flittigt af såvel unge som gamle. Børn løber rundt og leger på resterne fa klostermurene, de unge drikker øl og ryger deres første forbudte cigaret i ly af klosterruinerne, ældre og yngre par promenerer ved søen og hviler benene ved og på ruinerne og Toke bruger munkesten fra det gamle kloster anlagt i 1416 som fotografiapparatholder før familiebilledet til Monas navngivningsfest tages med selvudløser. Jeg finder det aldeles fantastisk at resterne af nonnernes kloster udgør en så integreret del af byens liv i Maribo, og håber og tror, at en del af de mennesker, der har så nært et forhold til resterne af det kloster der gav navn til byen Maribo, en gang imellem stopper op, og reflekterer over den fjerne fremtid der lige nu er en integreret og aktivt brugt del af vores nutid.

er titlen på et eventyr af H.C. Andersen som han skrev i 1866. Her beskriver Hans Christian A. tre forskellige scenarier hvor hovedpointen er, at fortidens gode gerninger kan komme en til gavn senere i livet da de er gemt men ikke glemt, at gammel kærlighed lever i hjertet og aldrig dør og er gemt men ikke glemt, og at de bedrøvede gemmer deres sorger, men ikke er glemt af Vorherre. Det vil sige, at bare fordi ting er gemt og endnu ikke genfundet, kan de stadig godt have en betydnig for vores fremtidige skæbne og for et livsforløb. Havde fruen i den første historie i "Gemt er ikke glemt" f.eks ikke reddet en bonde fra "at skulle sidde sig til krøbling" på en træhest, havde mandens søn ikke reddet hende da gården blev overfaldet af røvere, og hun havde været voldtaget og måske død. Måske er det på samme måde med vores skjulte fortidsminder. De er gemt men ikke glemt. Det vil sige, de ligger under jorden som en latent kommentar til vores nutidige samfund. Nogle har engang skabt sporene til os, vi skal bare finde dem, tolke dem, og bruge dem i vores stræben efter at skabe et godt samfund som hviler på fundamentet af vore forfædres arbejde. For nu at blive i den lidt bombastiske Andersenske terminologi. Du kan læse eventyret "Gemt er ikke glemt" her: http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=97&p_sidenr=227.

Hans Christian A har ligledes skrevet "I Danmark er jeg født" som for nylig på fornemste vis blev nyindspillet af Isam B som udgør en tredjedel af duoen Outlandish. Isam B. er født af marokkanske forældre på Rigshospitalet i 1977. Derfor tolker jeg det som en samfundskommentar og et oplæg til debat, at Isam B. netop vælger at lave en fortolkning af "I Danmark er jeg født" som Hans Christian A skrev i 1850 som en kommentar til den datidige krigeriske dagsorden (tak til Ane samt Ejnar to af vores fantastisk dygtige H.C.A eksperter for info). Her er et eksempel på, hvordan kulturarv i form af en velkendt digters tekst, bliver brugt af en anden stor kunstner som en kommentar til samfundets gældende dagsorden, og hvorledes kulturarv kan bruges til at skabe debat om kildne emner, såsom integration. Læs mere om Isam B her: http://www.information.dk/183093 og hør sangen her http://www.youtube.com/watch?v=-fGR5l5BibM

Meningen med at hive ovenstående eksempler frem er såmænd, at understrege en af mine vægtigste pointer: Kulturarv og arkæologi kan bruges til at aktualisere og nuancere nutidige brandvarme problemstillinger såsom integration, klimaforandringer, politiske alliancer og krig og fred. Således er sporene efter forhistoriens gemt, men bør ikke være glemt og kulturarven skal ud i det åbne og bruges aktivt som kommenterende og debatskabende effekt som Isam B gør på allerbedste vis ved at synge Hans Christian A's smukke tekst.

På vej hjem fra et bygherremøde i onsdags fortalte vores middelalderinspektør Jakob Tue Christensen en lille anekdote om en vandretur han var på i Andesbjergene for nogle år siden. Jakob havde mødt en af efterkommerne af inkaerne, som havde indledt en dialog med ham. Da Jakob fortalte at han var arkæolog begyndte indianeren at fortælle om sin egen opfattelse af fortiden og dens betydning for fremtiden.

Meget kort fortalt var den gamle indianers pointe, at fremtiden er ikke til at spå om. Vi kan ikke se den, vi kan ikke røre den og vi kan kun gisne om hvad der sker i fremtiden. Fortiden derimod den kender vi, vi forsker i hvad der er sket, vi kan se, føle fornemme, læse om og høre om hvordan fortiden var og vi lever i den direkte konsekvens af fortidens handlinger. Vi går så at sige baglæns ind i fremtiden og må hele tiden bruge fortiden som kompas for at holde den rette kurs. Fortiden er vores holdepunkt og guideline til en fornuftig vej ind i en ukendt fremtid.

Muligvis er ovenstående billede en kende fortegnet. Fremtids- og trendforskere kan vel til dels "spå" om fremtiden. Men som med metreologers forudsigelse af vejret, er det marginaler, der afgør om det bliver solskin eller regnvejr, eller om fremtidsforskerne får ret i at krisen stopper næste år eller om 5 år. Det er aldrig muligt at spå 100% sikkert om fremtiden, men vi kan i det mindste altid lære af fortiden når vi skal udstikke prognoser eller forsikre om, at kriser altid periodevis har præget samfundet, og at kriser altid holder op igen på et eller andet tidspunkt. Derfor er videnskabelige discipliner såsom arkæologi, historie, statskundskab, kulturhistorie, etnologi, etnografi og mange andre grene af humanistisk videnskab vigtig, idet de hjælper os til at fastholde og optimere viden om den fortid, der hjælper os til at holde kursen ind i fremtiden..... og dette endda medens vi går baglæns.

Ovenstående kan siges meget simpelt med en kendt dansk teolog og filosof, Søren Kierkegaards ord: "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns"

Eller det vil sige, det her er vores yngste datter Ellen på vej ind i vores nye hus for lidt over et år siden. Vi overtog huset efter et ældre ægtepar, der havde passet godt på det, men som havde en lidt anden stil end vi ønskede. Så vi gik igang med at bryde ned for at kunne bygge op igen.

Det var en super træls proces, som krævede tre måneders intensivt arbejde, for som så mange andre førstegangskøbere havde vi naive forestillinger om hvad man kunne nå på tre måneder og meget få midler at udføre vores drømme for. Men alt dette, den her trælse proces, Ellen og Asta (vores døtre) der løb rundt hele foråret med en leverpostejmad i hånden uden at vi rigtig havde tid til at lege med dem, forældre og søskende der hjalp med børnepasning, nedrivning, opbygning og ikke mindst opbakning, bidrager til den gode fortælling om vores hus, og hvorfor det er så dejligt at være lige præcis her. Huset er en del af vores liv og er en vigtig identitetsskabende faktor i vores liv. Og historien om huset er vigtig fordi den bidrager til at give os rodfæste i et travlt liv, med to fuldtidsjobs, to små børn, sport, venner osv. Og som sådan bliver historien om vores hus vigtig for os, ligesom historien om andre huse er vigtige for dem der bor i de huse. Og på sin vis kan man sagtens sige, at kulturarv har samme betydning for samfundet, som det enkelte hus har for os hver især. Fortællingen om forhistorien, og bevidstheden om at der har været andre før os, der har passet på tingene, hjælper os til at blive rodfæstede i vores samfund og hjælper os til at skabe vores identitet. Historien er vigtig for os på alle planer både på et meget individuelt plan, hvor det er historien om huset, eller skøre mormors fuldedans på julebordet der hjælper til fastlæggelsen af os og vores identitet, men også på et meget mere overordnet plan, hvor det er den store fortælling om den fjerne fortid, der hjælper os til at finde rodfæste i vores samfund og vores omtumlede tilværelse i en globaliseret verden.

Mere konkret, så går det forrygende med projektet. mine bekymringer om, hvorvidt de ekstern parter vi henvender os til, overhovedet havde lyst til at være med i projektet er gjort til skamme. Alle møder er positive og alle vil gerne være med. Fra ejendomsmægleren i Middelfart som plantede ideen om husets histories vigtighed i hovedet på mig, til planmyndigheder. Fra privat bygherre til rådgivende ingeniører. Så jeg behøvede slet ikke bekymre mig.... Projektet lever i bedste velgående. Til vi høres igen kære læser. Hav en fantstisk Kr. Himmelfarts uge

Dagen idag skal bruges til at skabe kontakt til forskellige interessenter berørt af projektet. Men på en eller anden måde er det ret svært at skabe kontakten. Og jeg kender godt selv problemet med manglende lyst til at engagere sig i projekter der virker irrelevante for ens eget område. Man modtager et telefonopkald fra en eller anden tovholder på et projekt som synes at netop ens virksomhed eller ens personlige præferencer har stor brugbarhed i forbindelse med vedkommendes projekt. Man bliver næsten helt træt ved tanken ik? Orker jeg vireklig at engagere mig i endnu et projekt tænker man? Ved nærmere eftertanke kan man måske godt erkende projektets vigtighed og relevans for ens eget arbejde eller liv, men man er stadig ikke sikker på om man har tid og overskud til at engagere sig. Og det er egentlig ret synd.

Ovenstående problematik har åbnet mine øjne for, hvorfor mange gode formidlingsprojekter aldrig bliver realiseret. De dør simpelthen i opstartsfasen grundet manglende tid og overskud fra parter, der egentlig kunne have gavn af udkommet af det mulige projekt. Men én ting har jeg besluttet. DET HER PROJEKT ER FOR VIGTIGT TIL AT DØ! Og heldigvis har jeg allerede en række gode kontakter i planmyndighedsregi. Jeg benytter mig skamløst af mit netværk til at skabe kontakter til interessenter og jeg fornemmer at det lykkes. Strategien former sig langsomt i mit hoved og skal snart ned på papiret. I hvert fald den spæde begyndelse til det. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke dem der allerede bidrager aktivt til projektet både inden for Odense Bys Museers eget regi, men også, og især de eksterne parter der bidrager med den viden, tid og sparring der kræves for at jeg kan gennemføre projektets egentlige målsætning: At fastlægge en kommunikationsstrategi, der sætter arkæologi og kulturarv i spil som en værdiskabende faktor.

Jeg drøner videre ud af netværkets snørklede veje og forsøger at lokalisere flere personer og virksomheder, der kan indgå i et sparringssamarbejde om projektet.

Inden jeg går på påskeferie, der skal bruges på familien og forhåbentlig på en tur i den fynske landsby for at fornemme foråret og historiens vingesus, vil jeg lige lave en lille update og status på projektets forløb indtil videre.

Der er nu gået lidt over en måned siden jeg startede i min nye stilling og der er sket meget allerede. Der er blevet deskresearchet en hel del. Formålet har været at afdække allerede eksisterende formidlingstiltag, idebanke, mulige samarbejdspartnere osv. Det står efterhånden klart for mig, at der allerede er gjort rigtig mange gode tiltag på formidlingsområdet. Disse retter sig dog i høj grad mod børn og unge og i næsten ingen grad mod erhvervsliv og myndigheder. Dette understreger blot vigtigheden af, at Odense Bys Museer med projektet "Kulturarv som værdi - arkæologi som værdiskaber" forsøger at anskueliggøre værdier ved kulturarven via forskellige kommunikationstiltag rettet mod myndigheder, borger og erhvervsliv.

Et væsentligt grundlag for fastlæggelse af kommunikationsstrategier er behovsviden. Derfor er det vigtigt for mig at få indledt en dialog med forskellige relevante parter inden for myndigheder og erhvervslivet. Dels for at fortælle om ideer og tanker bag projektet, men i endnu højere grad for at spørge ind til behov for og ønsker til samarbejdet med Odense Bys Museer. Dialogen tager sit udgangspunkt i casestudies som udspringer af konkrete forespørgsler fra interessenters side. Der er ligeledes repræsenteret casestudies hvor samarbejdet forhåbentlig kan opstå på grundlag af initiativer fra museets side. Nedenstående er et eksempel på præsentation af projektet der kunne tænkes vedhæftet indbydelse til dialog udsendt til interessenter og til mulige samarbejdspartnere:

Kulturarv som værdi – arkæologi som værdiskaber

Formål:  Med udgangspunkt i de senere års omfattende arkæologiske virksomhed ønsker Odense Bys Museer at udvikle og afprøve nye kommunikationsstrategier for iscenesættelsen af kulturarven som vækst- og værdiskaber inden for en række udviklingsområder og målrettet forskellige brugergrupper: myndigheder, erhverv og borgere.

Strategi: Projektet gennemføres i tre etaper: et igangværende forprojekt, hvor rammer, indhold og overordnet strategi fastlægges, et efterfølgende pilotprojekt hvor der gennemføres et eller flere cases samt endelig et konkret projektforløb, hvor der tilrettelægges og gennemføres en bredspektret formidlingsstrategi med en række konkrete tiltag.

Forprojekt: Vi ønsker at afdække problemstillinger der kan belyse hvor og hvordan kulturarven kan bruges som værdiskabende effekt.
Formålet med forprojektet bliver således ikke at udføre praktiske formidlingsopgaver men derimod at afdække rammerne, mulighederne og ønskerne for og til det efterfølgende pilotprojekt. Dette opnås gennem dialog med forskellige interessenter med det formål at afdække holdninger, behov for og ønsker til Odense Bys Museer. Dette arbejde skal danne grundlag for udformningen af et konkret pilotprojekt, hvor projekter beskrevet under forprojektet gennemføres i praksis som pilotprojekter.

Vision:  At kulturarven får en væsentlig og positiv plads i folks bevidsthed. At byplanlæggere, ejendomsmæglere, erhvervsliv og turismebranchen m.fl. anvender kulturarv og arkæologi som en ressource, der skaber vækst og værdi både lokalt, regionalt og nationalt.

Tiden er ligeledes brugt på at skabe kontakt til pressen og gennemtænke kontakten til "verden udenfor". Bloggen her er en del af disse kontakttiltag der skal skabe åbenhed og dialog om projektet. Herudover er der dags dato en artikel i Fyens Stiftidende der beskriver nogle af tankerne bag projektet. Se http://www.fyens.dk/article/1220390:Ekstra--Odenses-museer-skal-udstilles. Jeg vil i den forbindlese gerne igen opfordre læsere af denne blog til at kmme med indspark, ideer og kommentarer.

Jeg ønsker alle en god påske og vender tilbage med fornyet energi på tirsdag forhåbentlig efter en solrig, afslappende påske.

Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv, og jeg er egentlig godt selv klar over hvorfor jeg mener kulturarven er en vigtig del af fortiden, nutiden og fremtiden. Hvad jeg er mere interesseret i er, hvilke bud i læsere af denne blog har. Hvad er kulturarv? Er kulturarv vigtig? Hvorfor er den vigtig? Kan kulturarven bidrage til forståelse af nutidens samfund? Gør kulturarven os til bedre mennesker? Kan kulturarven bruges som salgsargument? Øger kulturarven turismen? Øger viden om kulturarv vores selvværd? Og mange andre spørgsmål vil jeg gerne have svar på.

Real Dania og kulturarvsstyrelsen lavede i 2005 en analyse af danskernes holdning til kulturarv (http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/generelt/kulturarvsanalyse) og denne rapport antyder visse af de mulige svar på ovenstående spørgsmål. Dog er svarene i analysen begrænset af, at denne synes at være baseret på spørgeskemaer med prædefinerede svarmuligheder. I hvert fald fremgår der ikke i rapporten nogle kommentarer fra respondenter på spørgeskemaet. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at I læsere via kommentarfunktionen knyttet til denne blog hjælper mig til at finde ud af hvad i mener om kulturarv og brugen af denne, og på den måde hjælper mig til at nuancere mit eget bud på ovenstående spørgsmål. I næste uge vil jeg så fremlægge mit bud på hvorfor jeg mener kulturarv er vigtig og hvad kulturarven kan bruges til i nutidens samfund. So stay tuned for my opinion next week, og håber I vil deltage.

men det er en super fornemmelse.

Jeg har lige været til et tredages formidlingsseminar på Nyborg Strand sammen med mange andre museumsfolk som brænder for formidling. Temaet for seminaret var: "Out Reach - who dares wins". Og jeg skal love for der er noget at vinde, men også noget at smide over bord i arbejdet med brugerindragelse og formidling uden for museet. Dette blev klart for mig som seminaret skred frem, med brilliante oplæg fra både danske og britiske Out Reach teoretikere og praktikere. Men som foredragsrækken og Workshopsene skred frem, blev det mere og mere klart at Out Reach er et hyperkomplekst begreb, både at definere og arbejde med, og jeg sad lidt med en følelse af lyst til at afprøve en masse men manglende mod og ressourcer til at gøre det. Heldigvis hjalp Gesamtkunstwerk og den lidt trentemüller, gotanproject agtige gruppe "Kind of Girl" samt skuespillere os til at få sat ord på alle disse følelser på den fedeste måde så nu er jeg afklaret og supermotiveret for at arbejde videre med mine projekter.

Der er en anden og ikke uvæsentlig faktor ved disse seminarer: Dannelsen af netværk! Som projektet skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt for mig at de gode ideer opstår i samspillet mellem mennesker, og da er sådanne seminarer med så super engagerede mennesker med fingerne på pulsen etentielt, omend det ligeledes er lidt angstprovokernede for en novice som mig, at finde ud af hvor meget jeg endnu har at lære. Men jeg "mosler" på og har fået en masse gode kontakter, snakket med en masse søde mennesker og synes alt i alt at seminaret var en stor succes

Jeg kan bare sige "Reach Out" og se hvad der sker.......